Billeder fra spillejob / Hotel Ny Skovlund - 10. april 2010
Allerede på vejen nedmod Hotel Ny Skovlund i Holstebro, fornemmer man, at dette sted er noget særligt. Se hvor smart. Vi kan bakke om bag ved og komme tæt på salen. Kan du finde Per i billedet? - Ellers klik på billedet!
Alligevel er der et stykke vej ned til festsalen, hvor vi skal køre udstyret ad en lang gang med skæve fliser. Inde i salen var der flot dækket op. Vi må sige, at der ved dette bryllup var opsat det største højbord vi længe har set.
Kirsten kender vi rigtig godt. Smilende og dejlige som vi altid her kendt hende fra Westergaards Hotel i Videbæk. Kirsten var aftenens toastmaster, hvilket hun klarede med stort engagement og indlevelse.
Devito - som du kan se i baggrunden, står rigtig godt placeret i det store feltlokale på Ny Skovlunde. Der var masser af gode indslag ved dette bryllup. Sange med usædvanlig mange vers skulle afsynges :-D
Ind i mellem var der rigtig mange gæster som trak udenfor i det solbeskinnede rygelokale under åben himmel. Så kunne vi lige fange et billede af det yndige brudepar. Diane kender vi også fra Westergaards Hotel i Videbæk. Jann fra Devito har dykket sammen med Morten.
Den talentfulde toastmaster kom jævnligt forbi for at orrientere om aftenens forløb - noget mange kunne lære af! Pludselig forlod alle lokalet - der var krise på dametoilettet vandet var gået, og den yndige kvinde i blåt, måtte haste til hospitalet for at føde. (Det viste sig, at være falsk alarm)
Vi stod så vores spejlbillede kunne ses i vinduet. En gæst udbrød - "Se der er sat lys i træerne udenfor" - hihi Det er så vidt vi kan huske ALDRIG sket, at vi ikke har spillet til en sang - nogle gange skal der bare noder til.
Lige ved siden af scenepladsen, var der opstillet et bord med en gæstebog. Før musen over billedet og se nærmere. Så var tiden inde til at skære bryllupskagen til. Naturligvis gjort både højtideligt og i smukt samarbejde.
Brudevalsen blev danset med stor forsigtighed. Der var skal taget timer på danseskolen. Se video nederst ! Nogen gange er man bare rigtig heldig med valg af stof. Den røde kjole var bare super flot og sad perfekt.
Morten er født den 11. april kl. 00.10. Dette år rundede han 30 år, og blev fejret med en fin brandbilssangskjuler. Morten er deltids brandmand, og hans mor havde sørget for, at Devito havde medbragt ægte lyd af en brandbil.
Så var der ellers bare gang i dansegulvet. Så er klokken nået frem til 01:30 og festen sluttes af med den gode gamle - "sku gammel vendskab rent forgå".
Natmaden bestod af en enkelt, men yderst velsmagende pølsebord med lun leverposteg. Det skulle der naturligvis smages på.
Så er vi klar til at pakke sammen, men først ville vi lige foreviges her til vores fotoalbum. Personalet var også godt trætte. Hele to selskaber var der på samme tid, så de havde bestemt nok at se til.
Vi plejer, at lave lidt plads bag ved bagtæppet som vi kan bruge som omklædningsrum. Det fungerer bare super godt. Sådan - alt er pakket ned. Nu skal det bare lige trilles ned ad gangen til vore biler.


Her er en lille video vi har optaget af Morten og Diana der danser brudevals





Dette job blev formidlet af
Devito - Danmarks bedste duo