Billeder fra spillejob / Bryllup i Naur Sir Sognegaard, den 5. juni 2004
Grundlovsdag 2004. Sikke et dejligt vejr, og sikke en kulisse at fejre bryllup i. Uden for Naur-Sir Sognegaard var der da også lutter idyl, spætten hakkede og lærken sang. Indenfor var det en ganske anden sag. Her var INGEN idyl, når man som Devito møder frem med to biler fyldt til randen med udstyr. Vi skulle ind af smalle døre og op ad stejle trapper.

Scenen ligger nærmest på første sal, og adgangsvejen er på det nærmeste katastrofal. Du kan se denne lille video, som viser hvordan forholdene er på stedet.

At vi skal spille på "første sal" er jo vores problem, og ikke noget gæster skal kunne mærke, så bort set fra lidt ondt i nakken af at kikke på os, så var der ingen problemer der.

Gæsterne havde helt andre opgaver at tænke på. Især gommens butterfly ville ikke rigtig makke ret, så der måtte en venlig gæst lige hjælpe til med at få den på plads. Det var helt andre problemer bruden havde at tænke på. Fotografen ville meget gerne tage et nærbillede for at kunne dokumentere dette, men det lod sig desværre ikke gøre.

Det her er Ulla. En kvinde med rødder i Lemvig. Desværre fik hun ikke set så meget af brylluppet, for hendes lille nyfødte baby græd så meget, at mormor ringede efter hende.

Tillad os at rose denne mand. Han var toastmaster, og gjorde det fremragende. 100 % kontrol og kontakt til både musik og køkken. Et skoleeksempel på hvordan det skal gøres !!!!!

Sangene kom i god til, og der var rigeligt tid til at se noderne efter i sømmene, så alle toner kunne afvikles i den rigtige rækkefølge. Ialt 12 sange blev der sunget til brylluppet. Mens vi checkede aftenes mange gode sange, havde personalet også travlt med at gøre de sidste forberedelse. Her er det en af de nydeligste vinskænkere vi længe har set.
Ude i køkkenet var forretten ved at blive gjort færdig. Og her er det på sin plads med mere ros. Sikke noget dejligt mad. Salater og andet spændende med Middelhavs inspiration. Vi har jo en tradition med at lære gæsterne at råbe højt hurra så det kan høres viden om. Selvfølgelig skulle dette bryllup ikke være nogen undtagelse - Se hvordan på video.
Så blev der uddelt kys i lange baner. Men ikke helt uden bagtanke i dette tilfælde. Bemærk lige den store trutmund Jette sender til sin Ulrik. Klik på billedet og se hvorfor. Fra vores plads oppe under loftet havde vi jo et godt udsyn over lokalet, hviklet vores luftfotos af festen også vidner om. Vidste du at både røg og varme stiger opad - det ved vi !
Nu skal man jo ikke klage over en god udsigt, når udsigten ser ud som på dette billede. Det der sker er at gæsterne har lokket bruddeparet til at kysse, stående på deres stole.

Så er det jo at man som musiker har sine øjeblikke, det er jo her vi får lejlighed til at få et blik op under kjolen for at se om der skulle være monteret et kækt strømpebånd - Det var der.

Så måtte vi altså lige se boksershorts også. Sekundet efter dette billede blev taget, tabte Ulrik (gommen) sine bukser, men her var vores kamera desværre slukket. Mange sange, flere taler og en masse dejlig mad. Så er det godt at få rørt sig lidt, inden desserten. Så toastmasteren syntes vi skulle få gæsterne rørt lidt - det gjorde vi så.
Sange behøver ikke være på 20 vers for at være gode. Denne sang havde kun ét vers, og en stjernekaster. Det virkede rigtigt godt. Du kan se sangen på video her. Gommen holdt første del af sin tale kl. 23:55, der blev danset brudevals kl. 23:59, hvorefter gommen talte færdig. Kl. 00:35 blev der sagt velbekomme. Her danses brudevals.
Det er sjældent at man ser så flot en bryllupskage som til dette bryllup. Det må ha' taget mange timer at lave den. På billedet her, som Anne har taget, kan man fornemme størrelsen. Mange af billederne i denne serie er taget af Anne. Hun er et fotografisk talent, som har et utroligt fint øje for det motiv hun skal fotografere. Hun er med garanti super kreativ !!!
Et dejligt uhøjtidligt bryllup, men en skøn stemning og fin atmosfære, sådan vil vi huske det. Og så lige én ting til. De 20 minutter vi havde til at smage alt den dejlige mad. Vi holder jo meget af at spille dansemusik, og gæsterne var dejligt hurtige til at få ryddet gulvet, så der kunne spilles op til dans. Her er vi foreviget med det nygifte par og deres datter.
Vi begyndte at spille til dans kokken ti minutter i et, og skulle egentlig stoppe klokken et. Det kunne vi jo nok se, det ville blive lidt trist med ti minutters dans, men det ordnede sig. Her på dette luftfoto ( taget fra scenen ), kan vi se at der stadig er folk på dansegulvet. Det endda selv om klokken nu er blevet 02:30. Bestemt MEGET danseglade gæster.
Som sagt, vi elsker at spille dansemusik, men alt godt skal ha en enden, så her er det de sidste ekstranumre der er ved at rulle ud, men nu har vi også spille i 9 timer. Endnu mere dejlig mad. Hjemmebagte boller med friskskåret pålæg fra den lokale slagter.
Vi trak os stille og roligt tilbage til omklædningsgemakkerne, hvor vi lige sagde "pyhh" inden alt gearet igen skulle transporteres ad stejle smalle trapper. Brudeparet blev til den bitre ende. Den smukke brud gik rundt i futsko og sin flotte brudekjole og satte stole på plads. Vi får ingen brudenat sagde hun, vi tar en brudemorgen i stedet for.


Dette job blev formidlet af
MusikEvent fra Thisted