 |
|
| Det er ved at være et stykke tid siden vi sidst spillede for Mor
Karen, så vi glædede os meget til denne aften, hvor vi igen
skulle spille til et af hendes mange baller. |
Stedet er Sevel Forsamlingsgård, i en lille by lige uden for Vinderup
i det Midtjyske. Mor Karen er jo en hyggelig dame, men Anne Marie (i grå
jakke) er der virkelig spræld i. |
 |
 |
| Da vi gik og stillede op, diskede hun op med den ene
joke efter den anden. Og vi vil da godt lige sige, at de ikke var lige
stuerene alle sammen. Men det spredte hygge. |
Per og Heinz lægger planer om det forestående.
Når man spiller for Mor Karen, skal der jo mikses godt med dansktop
i repertoiret, så det skulle lige finpudses. |
 |
| Mens der blev lagt planer for det musikalske,
blev salen stille og roligt fyldt op. Scenen er lidt trang, men til gengæld
har salen i Sevel Forsamlingsgård en dejlig akkustik. TroldTex lofter
er nu ikke den værste opfindelse der er lavet. De første
gæster begyndte at komme kl. 18:30, og vi skulle ikke begynde før
kl. 20:00, så det var jo ret imponerende. |
|
 |
| Trio Devito er kampklar. I dagens anledning havde vi
valgt at fylde med en akkustisk guitar vi første sæt, sådan
en ligger godt i lydbilledet, og så slap Heinz for at spille keyboard. |
Sevel Forsamlingsgård ejes af Klaus. Han var, sammen
med Gitte, inde for at lytte, hvad det der Devito-halløj det nu
var for noget. "Det er da ikke så ringe", mente han. |
| 
|
|
| Publikum var som altid flittige på dansegulvet. En
af de store fornøjelser ved at spille til enkebal er, at publikum
kommer for at danse - der er ikke mange bænkevarmere. |
Bænkevarmere kan man bestemt ikke kalde disse dejlige
piger. De havde plads lige neden for scenen, men det var nu ikke meget
de sad. Billedet her er da også taget i en pause. |
|
 |
| Ude i baren styrer Jakob begivenhederne. Han er til daglig
studerende på IT&Medie i Ikast, og tjener lidt til sin SU. Han
kan bære ti tomme ølflasker i én hånd - imponerende. |
Miss McCuba, serverede suppe i pausen. Gæsterne får
smørrebrød i første pause, og suppe i anden pause. |
 |
 |
| I mellemtiden har Devito skiftet ham, og er hoppet
i de gule Hawaii-skjorter. |
Det gør selvfølgelig ingen forskel på
musikken, men det gør det ligesom mere festligt at synge Blue Hawaii,
når uniformen passer til lejligheden. |
 |
 |
| Devito har den glæde at ha' et ret stort fast publikum,
som kommer de steder, hvor vi spiller. En af disse er Mette, som denne
gang bad os skrive i hendes autografbog. |
Nu står Jann, Heinz og Per side om side med Kandis,
Kim & Hallo og Blue Hawaii. Det er vi da glade for. At Mette ser
så salig ud, skyldes at hendes kæreste nusser hendes arm. |
 |
 |
| Sådan 20 til 01, og jobbet er slut. Ca. 200 gæster
kom forbi Sevel Forsamlingsgård, og det er tid til at gøre
status og nyde en kop mocca, inden instrumenterne skal pakkes. |
Se lige her: Er det ikke utroligt, to store stærke
mænd, og så lader de sådan en lille spinkel kvinde slæbe
ølkassen. Mon ikke de herrer har hør om Emma Gad ? |
 |
 |
| Vi har stadig en del eksemplarer af vores første
CD. Dem er vi begyndt at give væk gratis. Det vagte jubel hos denne
struerbo, der ellers havde fundet mulvarpen frem. |
Den hårde kerne - der var lige et enkelt bord som
blev hængende en timestid efter baren var lukket. Hold da op hvor
fik de diskuteret mange ting. |
 |
 |
| Historien gentager sig. Hvis du ser alle vores billedserier,
vil du ofte støde på "brok" over at pakke sammen.
Vi vil i stedet lade billedet tale for sig selv. |
Og så var det endda begyndt at regne. Så det
var sjap sjap og våde instrumenter, der blev pakket ned denne aften.
Vi vender tilbage til Forsamlingsgården den 14. november 2003. |
Dette job blev formidlet af
|
