Billeder fra spillejob / Pigernes Kro 7/10-2000
I god tid hjemmefra Afsted på job
Det er lørdag, og bilen skal endnu engang læsses med spillegrej. I dag er det i ekstra god tid, for vi har haft lidt problemer med lyden som skal checkes. Klokken er lidt over 16, og den gamle gule rønne må efterlades til fordel for et spillejob i Onsild, på pigernes kro. En lille smuttur på 65 minutter.
Pigernes Kro Et præcist møde
Spillestedet er som sagt Pigernes Kro, som du finder, hvis du kører fra Hobro mod Tjele. Her er det fantastiske spillested fotografere fra Hobrosiden. Per Holler kommer fra Hornum, Jann Guldhammer fra Herning. Vi mødes et par gange om ugen forskellige steder i landet - det er så hyggeligt !
Lyset skal op Der er mange ledninger
Der er meget grej der skal gøres klar inden et spillejob. Der er mange kg at slæbe ind, specielt for Per der kommer med PA-anlægget. Her er lyset ved at blive sat op. Utrolig mange stik og ledninger skal nå sammen, så Murphys lov har gode kår. Det er en af hans love der siger "Det der kan gå galt, det vil gå galt".
Munken Så er der mad
Så dukkede Jørn op, kroens ejer, og hilste på - i sin fine nye sorte kokkeuniform. Vi kunne ikke lade være - vi tildelte ham straks navnet "Munken" ! Klokken 19 var vi færdige med at stille op, så der var rigelig tid til lidt frække historier og en god bid brød inden vi skulle op og klæde om til spilletøjet.
Omklædning Så er vi igang
Så er det lige før det går løs, 5 minutter igen og tid til at komme i tøjet. Du kan se hvordan vi ser ud i det andet tøj ved at flytte musen ind i dette billede i ca. 5 sek.! Fem minutter senere er vi på scenen og igang med 5 timers dansemusik for et fantastisk publikum. 300 gæster strømmer ud på dansegulvet ved den første tone !
Et lykkeligt par Glade feststemte mennekser på dansegulvet
Fra scenen har vi et godt udsyn over dansegulvet. Vi har ikke visuel kontakt med de gæster som befinder sig i den anden dansesal, men de kan da høre os ! Det er sjovt, men hårdt at holde kog i 300-400 mennesker i 5 timer, men en ting er sikkert - de morer sig. Flyt musen ind i billedet i 5 sek. og se et eksempel på det.
En spøjs fætter Munken og alle hans undermunke
Fællesnævneren for en aften på pigernes kro er "hygge & sjov". Ham her var en herlig type, som morede sig og dansede med sig selv hele aftenen, en festlig mand. Klokken er et og på vej gennem køkkenet er der ingen tvivl - det har været en god aften - og det glad personale hygger sig sammen med "Munken".
Grejet skal pakkes Per pakker for grejet
Så er der kun det sure job med at pakke sammen tibage. Når vi bliver "store" vil vi ha det lige som Kandis - de betaler et crew for at gøre det arbejde for dem. Sådan - klokken er lidt over 2 - bilerne læsset, og vi er klar til at trille hjem i hver sin retning. Per mod vest til Hornum, Jann mod syd til Herning.


Dette job blev formidlet af
MusikEvent fra Thisted